29/11-17 11:33

Hypnotisør anklaget for overgreb mod adskillige kvinderHypnotisør anklaget for overgreb mod adskillige kvinder

En mand er anklaget for at have begået voldtægt og overgreb mod kvinder, der var hans patienter.

København. En 43-årig mand er blevet tiltalt for at have voldtaget og krænket i alt ni piger og kvinder i forbindelse med sit arbejde som hypnotisør.

Det skriver BT.

Manden, der ifølge avisen arbejder som hypnotisør i Rødovre, nægter sig skyldig i alle anklagerne.

Han er ifølge BT tiltalt for i alt 16 overgreb og krænkelser mod de ni kvinder og piger - blandt andet to voldtægter, blufærdighedskrænkelser og for at have misbrugt sin stilling som hypnotisør.

Overgrebene skal have fundet sted i perioden fra august 2010 og frem til foråret 2016. De fleste seksuelle overgreb fandt sted i mandens klinik.

De kvindelige patienter var på gerningstidspunktet i alderen 16 til 48 år, skriver avisen.

Hypnotisøren er blandt andet anklaget for at have misbrugt en 16-årig pige seksuelt mindst otte gange, mens hun var i behandling på hans klinik.

Det kom frem i december, hvorefter flere kvinder kontaktede politiet med lignende oplevelser.

Derfor valgte Københavns Vestegns Politi at gå ud offentligt og efterlyse ofre for hypnotisøren. Det var for at få så mange anklager som muligt frem i lyset, før politiet gik videre med sagen.

Det er nu endt med, at den 43-årige mand er tiltalt for at have forgrebet sig på ni patienter.

Sagen, der skal køre i Retten i Glostrup, begynder i februar næste år.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx