05/10-17 00:56; Opdateret: 05/10-17 01:39

Kæreste kendte intet til Las Vegas-drabsmands planerKæreste kendte intet til Las Vegas-drabsmands planer

Marilou Danley beskriver Stephen Paddock som en rar, omsorgsfuld og stille mand.

Las Vegas. Marilou Danley, der var kæreste med den formodede gerningsmand bag søndagens masseskyderi i Las Vegas, Stephen Paddock, havde ingen anelse om hendes partners grusomme planer.

- Jeg kendte Stephen Paddock som en rar, omsorgsfuld og stille mand. Jeg elskede ham og håbede på en rolig fremtid sammen med ham, siger hun i en udtalelse, der onsdag blev læst op af hendes forsvarsadvokat, Matthew Lombard.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Han sagde aldrig noget til mig eller gjorde noget, som jeg på nogen måde tolkede som et varselssignal om, at noget forfærdeligt som dette ville ske, tilføjer hun.

Marilou Danleys forsvarsadvokat, Matthew Lombard, oplyser ifølge AP, at hun allerede er blevet afhørt af FBI-agenter om søndagens massakre, der kostede knap 60 mennesker livet i det centrale Las Vegas.

Hun ankom til USA tirsdag aften fra Filippinerne, hvor hun havde været på besøg hos familiemedlemmer.

Marilou Danley oplyser, at det var Stephen Paddock, der for to uger siden købte en flybillet til hende, så hun kunne besøge sin familie.

- Ligesom alle andre filippinere i udlandet, så var jeg spændt på at komme hjem og se mine venner og familie, lyder det fra Danley.

Den foreløbige efterforskning har vist, at Stephen Paddock overførte 100.000 dollar til hende før angrebet.

- Mens jeg var der, overførte han penge til mig, som han sagde, jeg skulle bruge på at købe et hus til mig og min familie, udtaler Marilou Danley.

Hun tilføjer, at pengeoverførslen gjorde hende bekymret for, at Paddock ville slå op med hende.

- Det faldt mig aldrig ind, at han var i færd med at planlægge vold mod nogen.

Marilou Danley siger, at hun er knust over søndagens massakre i Las Vegas. Hun sender sine bønner til ofrene og de pårørende.

- Jeg er en mor og bedstemor, og mit hjerte er knust for alle dem, der har mistet deres elskede, siger hun.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx