05/08-17 05:01

Neymar sælger 10.000 trøjer på sin første dag i ParisNeymar sælger 10.000 trøjer på sin første dag i Paris

Den brasilianske fodboldstjerne viser allerede sit værd i hovedstadsklubbens merchandiseafdeling

Paris. Den brasilianske fodboldstjerne Neymar må se til fra tilskuerpladserne, når hans nye klub, Paris Saint-Germain, tager imod Amiens i Ligue 1 lørdag.

Men den 25-årige angriber, der er kommet til klubben i en rekordhandel på 222 millioner euro (1,65 milliarder kroner), viser allerede sit værd i merchandiseafdelingen.

Således har klubben solgt flere end 10.000 trøjer med Neymars navn og nummer på hans første dag i Paris.

Med en gennemsnitlig pris på 100 euro - knap 750 kroner - per trøje tjente Paris Saint-Germain således en million euro på salget af Neymars trøje.

Det vil sige, at hovedstadsklubben vil være i stand til at dække den astronomiske transfersum for købet af Neymar i marts, hvis salget fortsætter i samme tempo, hvilket naturligvis er usandsynligt.

Indtjeningen fra trøjesalget skal i øvrigt deles med producenten Nike.

Efterspørgslen efter Neymars trøje var fredag så stor, at kunder lørdag kun vil være i stand til at købe en enkelt trøje per næse.

Neymar blev præsenteret i Paris Saint-Germain fredag. Han må dog vente på sin debut, da hans spillerlicens endnu ikke er blevet flyttet fra hans tidligere klub FC Barcelona.

Paris Saint-Germains åbningskamp i Ligue 1 på Parc des Princes lørdag er blevet udsat i et kvarter på grund af en stor velkomstceremoni for Neymar.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx