09/11-17 12:37

Imam dømmes for at håne homoseksuelleImam dømmes for at håne homoseksuelle

Imam Mohammad Jammal er idømt 14 dages betinget fængsel for at håne homoseksuelle i to aviser.

Skive. Homoseksuelle blev hånet i Jyllands-Posten og Skive Folkeblad af imam Mohamad Jammal fra Skive. Derfor er han ved retten i Viborg idømt 14 dages betinget fængsel. Han skal også betale sagens omkostninger.

Det skriver Skive Folkeblad.

Mohamad Jammal slipper for fængsel, hvis han ikke laver noget ulovligt i et år. Dommen er strengere end andre domme om at håne grupper efter racismeparagraffen. Normalt idømmes der dagbøder.

Anklager Ulrik Panduro krævede imamen idømt betinget fængsel. Det skyldtes, at imamen sammenlignede pædofili (børnesex) med homoseksualitet. Retten fulgte anklagerens påstand.

Mohamad Jammal satte i Skive Folkeblad homoseksualitet lig med dyresex. I Jyllands-Posten sammenlignede han homoseksualitet med pædofili.

Desuden sagde han, at homoseksualitet "gav ham kvalme". Det svarede til at "spise sin egen lort". Det sidste udsagn er senere fjernet efter imamens ønske.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx