31/07-17 16:14

AaB lejer offensiv forstærkning i BrasilienAaB lejer offensiv forstærkning i Brasilien

Superligaklubben AaB har lejet den 22-årige offensivspiller Yann Rolim i brasilianske Barra FC.

Aalborg. Efter en sløv start i Alka Superligaen har AaB nu forstærket sig med den 22-årige offensivspiller Yann Rolim, der kommer fra brasilianske Barra FC.

Det oplyser den danske klub på sin hjemmeside.

Brasilianeren, der kan spille på begge kanter og på den offensive midtbane, kommer til klubben på en etårig lejeaftale.

- Yann Rolim er en kreativ og teknisk dygtig spiller, der samtidig har blik for spillet og stor spilforståelse. Især har Yann et godt højreben, og han er en type, der kan skabe chancer, siger AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde.

Yann Rolim har været udlejet til den tyske 2. Bundesliga de seneste par sæsoner, hvor det er blevet til i alt 36 kampe.

AaB har fået en skidt indledning på årets superligasæson, hvor det indtil videre er blevet til et enkelt point i tre kampe.

Allan Gaarde forventer, at Yann Rolim inden længe kan gøre sig gældende til startopstillingen. Han understreger dog også, at nordjyderne stadig er på jagt efter yderligere forstærkninger.

Den 22-årige brasilianer er glad for skiftet til AaB.

- Jeg er glad for at være kommet til AaB. Holdet er godt, og den måde, cheftræner Morten Wieghorst ønsker at spille på, passer mig glimrende, siger Yann Rolim og tilføjer:

- Mine nye holdkammerater virker til at være venlige, og jeg håber, at jeg med en god sæson kan medvirke til, at vi som hold indfrir vores målsætninger, siger han.

AaB afventer nu arbejds- og opholdstilladelsen til Yann Rolim, der har fået trøje nummer 28.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bilist kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Stunt-ekspert om Jakob Oftebros...
bt.dk
LIGE NU: Massevis af danskere hylder...
bt.dk
Skudramt lærer tackler elev og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx