11/12-17 13:38

Real Madrid-direktør: Det kunne have været finalenReal Madrid-direktør: Det kunne have været finalen

Ottendedelsfinalen mellem Real Madrid og PSG kunne ligeså vel have været en finale, mener Emilio Butragueno.

Nyon. Mandagens lodtrækning til ottendedelsfinalerne i Champions League resulterede i et brag mellem to giganter.

Mestrene fra de to seneste sæsoner, Real Madrid, skal op imod stenrige Paris Saint-Germain, som med massive spillerindkøb de seneste år har bragt sig helt op i den europæiske top.

Begge er blevet nævnt som favoritter til titlen i denne sæson, men en af dem må altså lade livet i første knockoutrunde.

- Det her opgør kunne ligeså godt have været finalen, med den styrke begge hold har, siger Real Madrid-direktør Emilio Butragueno til uefa.com efter lodtrækningen.

Han har også noteret sig, at PSG de seneste år har oprustet markant.

- Paris bliver stærkere år for år. De spillede et suverænt gruppespil og har et kæmpe potentiale, siger Butragueño.

I sidste sæson vandt PSG 4-0 hjemme over FC Barcelona i ottendedelsfinalen, men smed det hele på gulvet på Camp Nou i returopgøret, som blev tabt med 1-6 efter et kæmpe drama.

Siden sidste sæson har pariserne oprustet med Neymar fra netop Barcelona, som man hentede for hele 1,65 milliarder kroner, samt stjerneskuddet Kylian Mbappé, der er kommet til fra AS Monaco.

Han er i første omgang lejet, men hentes efter planen permanent til sommer for omkring 1,3 milliarder kroner.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-stjerne har fået sit store...
bt.dk
FOA-formand slår fast midt i...
bt.dk
Demonstranter ved Forligsen: 'Nok er...
bt.dk
Aviciis ekskæreste med hjerteskærende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx