14/02-18 10:45

Kulturminister: Danskerne mobbede prins HenrikKulturminister: Danskerne mobbede prins Henrik

Danskerne mobbede prins Henrik for hans danske sprog og interesse for kunst, mener kulturminister Mette Bock.

København. Kulturminister Mette Bock (LA) skriver på Facebook, at prins Henrik havde en "lykkelig kærlighedshistorie" med Margrethe, men et "ulykkeligt kulturmøde" med danskerne.

- Folket kunne nemlig ikke rigtig li' manden. Han var anderledes. Kom fra et andet land. Lærte aldrig helt at tale dansk, som vi bedst kan lide det. Og så interesserede han sig for de skønne kunster, skriver Mette Bock.

- Musik, skulptur, billedkunst, litteratur. Meget mærkeligt. Så han blev mobbet. Og da han begyndte at give udtryk for ønsket om at bevare sin egen identitet, gik det helt galt.

Kulturministeren mener, at franske Henri ikke helt blev til danske Henrik, "selv om vi tvang ham til at skifte navn".

- Nu er manden død. Og mobberne vil i dag svømme over med nekrologer om dette fantastiske menneske, der var spændende, anderledes, sprudlende og helt sig selv. Hykleriet vil ingen ende tage, skriver Mette Bock.

Hun advarer sine landsmænd om forløbet at et halvt århundredes samliv med prins Henrik, som i 1967 blev gift med Margrethe, der blev dronning i 1972.

- Vi er heldigvis gode til det med eventyrene om kærlighed. Vi har til gengæld brug for at blive bedre til det med kulturmøder. Det kan vi godt, hvis vi vil. Og det vil vi. For det skal vi, skriver Mette Bock.

- Dejligt menneske Stor personlighed. Helt sin egen, skriver kulturminister Mette Bock om prins Henrik.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

X Factor har allerede skabt årets...
bt.dk
Har du tænkt over, hvorfor der altid...
bt.dk
'X Factor'-deltagerne afslører: 9...
bt.dk
Se billedet: 'Årgang 0'-Stephanie...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx