11/12-17 07:14

Tyrkiet indleder sag mod usbeker bag nytårsmassakreTyrkiet indleder sag mod usbeker bag nytårsmassakre

Abdulkadir Masharipov har indrømmet at have dræbt 39 festende gæster på natklub på ordre fra Islamisk Stat.

Istanbul. Mandag indleder Tyrkiet retssagen mod den usbekiske mand, der har indrømmet drabene på 39 mennesker på en natklub i Istanbul nytårsnat 2017.

Abdulkadir Masharipov står over for 40 livstidsdomme - en for hver af drabene og en for den sammenlagte massakre. Retssagen finder sted i Silivri-fængslet uden for Istanbul.

Retssagen omfatter 57 mistænkte, heriblandt Masharipovs kone, der formodes at have hjulpet sin mand.

Abdulkadir Masharipov blev tilbageholdt under en stor politiaktion efter massakren. Analytikere siger, at hans tilståelse og samarbejde med politiet har været med til at optrevle et stort netværk af jihadister i den tyrkiske storby.

Efter at have taget en taxa til den mondæne natklub Reina skød og dræbte Masharipov en vagt ved indgangen.

Derefter gik han indenfor og skød tilfældige gæster på klubben med sit AK-47-gevær.

I panik kastede adskillige af natklubbens gæster sig i Bosporus-kanalen for at flygte fra massakren. Abdulkadir Masharipov formåede selv at flygte fra stedet efter angrebet. Det udløste frygt for, at han ville slå til igen.

Den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) tog umiddelbart efter skylden for angrebet. IS kontrollerede på det tidspunkt store områder i Tyrkiets nabolande Irak og Syrien.

Efter 17 dages menneskejagt, der omfattede 2000 politifolk, lykkedes det at opspore og tilbageholde Abdulkadir Masharipov i en forstad til Istanbul.

Ifølge tyrkiske myndigheder havde Masharipov gennemgået træning i Afghanistan. Han har tilstået at være manden bag massakren og hævder, at han modtog ordren fra IS' hovedkvarter i den syriske by Raqqa.

Af de 39 dræbte i angrebet var 27 udlændinge, heriblandt statsborgere fra Libanon, Saudi-Arabien, Israel, Irak og Marokko. 79 blev såret under angrebet.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Børnefødselsdag udviklede sig...
bt.dk
Telia-boss begræder kundeflugt: 'Det...
bt.dk
Tine Aurvig-Huggenberger taler ud om...
bt.dk
Se kortet: Disse byer mister deres...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx