26/07-17 20:33; Opdateret: 26/07-17 21:03

Svensk politi løslader mistænkt i mordbrandsagSvensk politi løslader mistænkt i mordbrandsag

En mand, der blev anholdt i lørdags mistænkt for at stå bag mordbrand, er onsdag blevet løsladt.

Göteborg. Svensk politi har onsdag løsladt en 51-årig mand, der var mistænkt for at stå bag en mordbrand torsdag i Göteborg.

Det oplyser den svenske anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Fire personer - en mor og hendes tre børn - blev fundet døde.

Den døde kvinde var 33 år, mens de tre børn var i alderen to til otte år.

Den nu løsladte mand var gift med kvinden og far til børnene.

Politiet mente oprindeligt, at de fire omkomne blev udsat for dødelig vold, før branden brød ud. Men det er ikke længere tilfældet.

- Efter retsmedicinernes obduktion af kvinden står det klart, at hendes skader, som man oprindeligt troede var det, hun døde af, ikke var dødsårsagen, men at hun døde som følge af branden.

- Derudover er nogle af skaderne ifølge retsmedicinerne selvforskyldte, siger anklager Helena Treiberg Claeson i pressemeddelelsen.

Til det svenske nyhedsbureau TT siger hun, at mordbranden tyder på at være et "udvidet selvmord".

Det er blandt andet det faktum, der har ført til, at politiet ikke længere kan forsvare at holde fast på manden, de havde mistænkt.

- Undersøgelserne fortsætter for at bringe klarhed over, hvordan branden opstod.

- Men på nuværende tidspunkt er der ikke længere nogen beviser for, at den tidligere tilbageholdte mand er ansvarlig for sin kone og børns død, siger anklager Helena Treiberg Claeson i pressemeddelelsen.

Manden, der er blevet løsladt onsdag, blev anholdt i lørdags.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Slut med smøger på stranden: Her...
bt.dk
Mary fik Frederik til at græde: Læs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx