06/10-17 14:41

FN: Fredspris giver håb for traktat om atomvåbenforbudFN: Fredspris giver håb for traktat om atomvåbenforbud

Sveriges tidligere udenrigsminister, Carl Bildt, havde hellere set, at nobelpris gik til atomaftalen med Iran.

Stockholm. Nobels fredspris er fredag uddelt til Ican, den internationale kampagne for afskaffelse af atomvåben.

Prisen er blevet modtaget positivt rundt omkring i verden, og FN siger, at det er et godt tegn for en eventuel ratificering af traktaten om forbud mod atomvåben.

- Jeg tror, at dette er et godt tegn for, at traktaten vil blive underskrevet af endnu flere - frem for alt, hvis den bliver ratificeret, siger FN's talskvinde, Alessandra Vellucci, til journalister i Genève.

Også EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, som selv var favorit til at modtage prisen, roser prismodtageren på Twitter.

– Godt at se fredsprisen 2017 går til @nuclearban. Vi deler en stærkt ambition om at få skabt en verden, som er fri for kernevåben, skriver Mogherini.

Sveriges udenrigsminister, Margot Wallström, kalder prisen velfortjent.

- Det er på høje tid, at Ican får prisen, siger hun.

Sveriges tidligere udenrigsminister, Carl Bildt, er dog ikke så positiv.

- Den Norske Nobelkomité går sine egne veje, men den indgåede atomaftale med Iran har opnået noget konkret og havde fortjent prisen, skriver Bildt på Twitter.

Forbundskansler Angela Merkel siger, at "Tyskland støtter tanken om en verden uden kernevåben, og hun lykønsker Nobelkomiteén med dens valg.

Ican's leder, Beatrice Fihn siger til journalister i Genève, at der i kraft af beslutningen om at give prisen til kampagnen mod atomvåben bliver sendt et signal til alle atombevæbnede stater om, at det er uacceptabelt, hvis de bliver ved med at basere deres sikkerhedspolitik på atomvåben.

- Vi vil ikke støtte det, siger hun.

/ritzau/TT

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx