11/12-17 19:37; Opdateret: 11/12-17 20:02

LA lader trussel om finansloven hænge i luftenLA lader trussel om finansloven hænge i luften

Hele regeringen stemmer "selvfølgelig" for finansloven, siger Løkke. Men LA lader trussel mod finanslov hænge.

København. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var klar i mælet, da han mandag aften kom ud fra Statsministeriet.

Hele regeringen stemmer "selvfølgelig" for finansloven, lød det fra statsministeren.

Meldingen kom, efter at Liberal Alliance har truet med at undlade at stemme for finansloven, hvis der ikke er en aftale om skattelettelser på plads med DF inden jul.

Dermed syntes striden mellem DF og LA at være løst. Endnu en gang med DF som vinder.

Men kort efter udtalelsen fra statsministeren vendte Liberal Alliances chefforhandler Simon Emil Ammitzbøll-Bille overraskende tilbage til pressen.

Her undlod han trods gentagne spørgsmål at trække truslen tilbage.

I stedet gentog LA-ministeren gang på gang, at han tror på, at skatteaftalen vil falde på plads. Dermed vil truslen fra LA ikke blive udløst:

- Jeg deler statsministerens optimisme i forhold til, at vi lander en skatte- og udlændingeaftale inden 3. behandlingen af finansloven.

- Det var det, han sagde i fredags, det er det, han siger i dag, og det er også det, vi har sagt, siger Ammitzbøll-Bille.

Spørgsmål: Og hvis ikke der kommer en skatteaftale, hvad så?

- Jamen, hvis og hvis. Jeg er utroligt optimistisk i forhold til, at vi lander en skatteaftale, der sænker skatten på arbejde for ganske almindelige danskere – og vi lander en udlændingeaftale, der strammer udlændingepolitikken.

Spørgsmål: Har I stadig en trussel om, at I kan finde på ikke at stemme for finansloven, hvis ikke I får en skatteaftale?

- Det her handler ikke om trusler. Det handler om, at statsministeren i fredags sagde, at han lægger afgørende vægt på, at vi lander en skatte- og udlændingeaftale inden 3. behandlingen af finansloven. Og jeg har det præcis ligesom statsministeren.

Spørgsmål: I sagde i fredags, at I ikke vil stemme for finansloven, hvis ikke I får en skatteaftale?

- Vi har sagt, at vi tror, det kan lade sig gøre at lande en skatte- og udlændingeaftale inden 3. behandlingen af finansloven.

- Det troede vi i fredags, det tror vi i dag, og jeg er optimistisk for, at det kan lade sig gøre, hvis der er politisk vilje.

- Hvordan skulle der kunne være et borgerligt-liberalt flertal, der ikke skulle kunne lande en aftale om skattelettelser og udlændingestramninger?

Spørgsmål: Men i fredags sagde I jo ikke bare, at I troede på, I ville kunne lande en skatteaftale før jul. Der sagde I, at hvis det ikke skete, så ville I ikke stemme for finansloven. Er det stadig det, du siger i dag?

- Vi siger – ligesom statsministeren – at vi lægger afgørende vægt på, at de her to aftaler er klar, inden vi kommer til 3. behandlingen af finansloven. Og vi er optimistiske omkring, at det kommer til at ske.

Spørgsmål: Har I stadig en trussel om, at I kan finde på ikke at stemme for finansloven, hvis ikke I får en skatteaftale?

- Det her handler ikke om trusler. Det handler om, at statsministeren i fredags sagde, at han lægger afgørende vægt på, at vi lander en skatte- og udlændingeaftale inden 3. behandlingen af finansloven, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk kaffekæde i navneskifte - det...
bt.dk
Peter Madsen i retten: Her er hans...
bt.dk
Mentalerklæring: Så høj er Peter...
bt.dk
Hjemmeholdet presset: Målmand må ud i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx