21/12-17 21:51

Appeldomstol i USA går imod Trump i sag om transkønnedeAppeldomstol i USA går imod Trump i sag om transkønnede

De væbnede styrker skal begynde at tage imod transkønnede efter nytår, fastslår domstol i Virginia.

Washington. En føderal appeldomstol i den amerikanske delstat Virginia går torsdag imod præsident Donald Trumps forsøg på at forhindre, at det amerikanske militær accepterer transkønnede rekrutter fra den 1. januar.

Trumpadministrationen havde opfordret appeldomstolen til ophæve en kendelse fra en lavere retsinstans. Den fastslog, at de væbnede styrker skal begynde at tage imod transkønnede efter nytår.

Ifølge administrationen kan det svække militærets kampberedthed, at det skal omstille sig så hurtigt til de nye lovbestemmelser.

Præsidenten krævede tidligere på året, at transkønnede fremover ikke skulle kunne lade sig indskrive i det amerikanske militær.

To føderale domstole har dog allerede underkendt forbuddet. Tidligere i denne måned afviste endnu en dommer regeringens anmodning om at bevare forbuddet mod indskrivningen af transkønnede rekrutter.

Forsvarsministeriet Pentagon sagde også tidligere i december, at transkønnede ansøgere skal leve op til en række krav for at blive optaget i militæret.

Ifølge ministeriet vil man ikke godkende ansøgere, der har gennemgået kønsskifteoperation eller genital rekonstruktion inden for de seneste 18 måneder.

Det vil i øvrigt blive krævet, at ansøgeren ikke har brug for flere operationer i den forbindelse.

Tidligere præsident Barack Obama besluttede i sin regeringstid, at transkønnede gradvist skulle have mulighed for at tjene i militæret.

I slutningen af juni udsatte forsvarsminister Jim Mattis planen, og i juli meddelte præsident Trump, at det ikke ville blive til noget.

Adskillige transkønnede militærfolk sagsøgte Donald Trump, da han præsenterede sit stop for rekrutteringen.

Mange af dem havde forinden gjort tjeneste som åbent transkønnede medlemmer af militæret, det amerikanske flyvevåben og den amerikanske kystvagt.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpebeløb: Nyt sommerhus på markedet...
bt.dk
Gunnvør Virgarsdóttir mistede sin mor...
bt.dk
Amalie Szigethy: Jeg har kysset med...
bt.dk
Bendtner matchvinder i Super Cup:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx