15/10-17 17:13

USA fortsætter diplomati over for NordkoreaUSA fortsætter diplomati over for Nordkorea

USA's udenrigsminister, Rex Tillerson: Diplomati vil fortsætte, indtil de første bomber falder.

Washington. Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, siger søndag, at præsident Donald Trump har instrueret ham i fortsætte sine diplomatiske bestræbelser over for Nordkorea.

- De diplomatiske bestræbelser vil fortsætte indtil de første bomber falder, siger Tillerson.

Til tv-stationen CNN nedtoner han, at han og Trump skulle være uenige.

- Trump har gjort det klart for mig, at jeg skal fortsætte de diplomatiske bestræbelser, siger Tillerson.

Forholdet mellem Trump og Tillerson har været omtalt. Præsidenten skabte tvivl om Tillersons autoritet ved at underminere hans diplomatiske initiativer.

Det kan skabe usikkerhed blandt USAs allierede om, hvorvidt udenrigsministeren talte på vegne af USA og havde støtte i Det Hvide Hus.

Tillerson har forhandlet med Kina for at øge presset på Nordkorea. Mens Tillerson var optaget af forhandlinger på Koreahalvøen, skrev Trump for nylig i et tweet:- Den amerikanske politik over for Nordkorea er fejlslagen, og det har den været i årtier.

I sin kommentar til spekulationer og rygter siger Tillerson søndag:

- Vær sikker på, at kineseren ikke er det mindste usikre på, hvad der er den amerikanske politik over for Nordkorea.

Kilder tæt på Trump sagde i sidste uge til diverse medier, at præsidenten er stadig mere utilfreds med sin udenrigsminister, som var topleder fra Exxon.

Tillerson har ifølge AP, som henviser til anonyme kilder, et for konventionelt syn på USA's rolle i verden efter Trumps smag.

I Trumps stab ser nogle Tillerson som en "langsom globalist". Han er "for sky og tilbageholdende" over for medierne. Han har ikke forstået Trumps nationalistiske program, hedder det.

Tillerson har især lagt sig ud med Trump ved at støtte Paris-klimaaftalen og Iran-aftalen.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx