26/08-17 12:30

Magnussen afslutter Spa-træning med beskeden tidMagnussen afslutter Spa-træning med beskeden tid

Kevin Magnussen var 17.-hurtigst, da Formel 1-kørerne trænede for sidste gang inden lørdagens kvalifikation.

Francorchamps. Formel 1-køreren Kevin Magnussen har ikke haft meget fart i Haas-raceren i træningerne op til søndagens grandprix på Spa-banen i Belgien.

Efter to 16.-pladser fredag blev det til 17.-bedste tid, da danskeren sammen med konkurrenterne testede bilerne en sidste gang inden kvalifikationen lørdag eftermiddag.

Tiden 1 minut og 46,690 sekunder var hurtigere end fredagens træningstider, men Magnussen var næsten et halvt sekund langsommere end teamkammeraten, Romain Grosjean, der blev nummer 13.

De hurtigste tider blev sat af de to Ferrari-biler med Kimi Räikkönen foran Sebastian Vettel.

Lewis Hamilton (Mercedes) var tredjehurtigst.

Lørdag eftermiddag bliver det alvor, når kørerne skal forsøge at skaffe sig en god startposition til søndagens grandprix.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx