25/02-18 15:31

Topforhandler tror på kommunalt forligTopforhandler tror på kommunalt forlig

Problemerne på det statslige og det kommunale område er så forskellige, at et KL-forhandler tror på forlig.

København. - Min forventning er, at det bør være muligt at lande et generelt forlig på det kommunale område, siger kommunernes topforhandler ved overenskomstforhandlingerne, Michael Ziegler, på vej ind til møde søndag eftermiddag med repræsentanter for de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab.

Forhandlingerne på statens område brød sammen i fredags. Men Zieglers tiltro til et forlig på det kommunale område skyldes især, at problemerne i staten adskiller sig markant fra de kommunale knaster.

- Min oplevelse er, at det, der var den reelle sammenbrudsårsag på det statslige område, var håndteringen af den betalte frokostpause.

- Det er ikke et problem på vores bord. Så det bør i hvert fald ikke få forhandlingerne til at bryde sammen, siger Michael Ziegler.

Det skyldes, at mange af de kommunale institutioner er afhængige af, at de ansatte er til stede under frokostpauserne.

Derfor er betalte frokostpauser ikke et problem, da det er vigtigt, at eksempelvis pædagoger ikke går fra arbejdspladsen under frokost.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Venstre maler partiet grønt: 'Det er...
bt.dk
Agent i stor kritik af...
bt.dk
Avicii døde pludseligt: Nu udtaler...
bt.dk
Jackson-familien er dybt bekymret for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx