01/11-17 03:50

Politikere vil stoppe snyd ved at overvåge elevers computerePolitikere vil stoppe snyd ved at overvåge elevers computere

Politikere og gymnasielærere lægger op til at bruge overvågningsprogrammer i indsatsen mod eksamenssnyd.

København. Et vagtsomt øje skal følge gymnasieelevernes mindste bevægelser på computerskærmen, når de er til skriftlig eksamen.

Det skriver Berlingske onsdag.

Både politikere og organisationer mener, at overvågningsprogrammer til alle landets gymnasier er den bedste indsats mod elever, der snyder til eksamen.

Programmerne, der installeres på computerne til eksamen og fjernes efterfølgende, fungerer som en slags virtuelle sladrehanke.

De kan afsløre, om eleven bevæger sig ind på forbudte hjemmesider. På samme måde kan programmerne se, om elever kommunikerer med andre uden for eksamenslokalet, mens prøven står på.

Undervisningsministeren er positiv over for at bruge programmerne.

- Vi skal hjælpe gymnasierne med løsninger, som ligner dem, man har på de videregående uddannelser. I dag er det meget få gymnasier, der arbejder med tekniske løsninger for at bekæmpe snyd. Indsatsen mod snyd kommer formentlig til at kræve nogle tekniske løsninger, som vi skal drøfte i regeringen og forligskredsen, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Berlingske.

På Christiansborg er der bred opbakning til brug af overvågning som en landsdækkende løsning til at afsløre elever, der snyder.

- Jeg synes klart, det er en vej, man kan gå. Det er en god idé at overvåge eleverne mere, når de er i eksamenslokalet, og tage screenshots af deres skærme, så man kan se, om de laver noget, de ikke må, siger undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) til Berlingske.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx