04/12-17 09:55

FN advarer om stor stigning i hiv-tilfælde i EgyptenFN advarer om stor stigning i hiv-tilfælde i Egypten

Ifølge FN-organisationen Unaids er der i dag omkring 11.000 personer i Egypten med hiv.

Kairo. Antallet af nye hiv-tilfælde i Egypten er øget med 40 procent siden sidste år, siger FN, som udtrykker dyb bekymring over udviklingen.

- Det er en stigning på 25-30 procent hvert år. Det er en skræmmende udvikling, som forværres ved mangel på finansiering, siger Ahmed Khamis, der leder FN's aids-kontor, Unaids.

Ifølge Unaids er der i dag omkring 11.000 personer i Egypt med hiv.

- Vi er for nylig begyndt at registrere langt yngre mennesker, som er blevet smittet med virusset. Der er en højere risiko for at få hiv i dag end tidligere - både for voksne og unge, siger Khamis.

Hiv er i Egypten ofte knyttet til homoseksualitet, og Unaids siger, at hiv-smittede patienter, som har behov for kirurgiske indgreb, ofte ikke har adgang til basal behandling på sygehusene.

Det er i dag kun Iran, Sudan og Somalia, som har en større forøgelse i antallet af nyregistrerede hiv-tilfælde i denne region, siger FN.

Egypten har over 95 millioner indbyggere.

Mange hiv-patienter fængsles på baggrund af fabrikerede anklager, og de bliver ofte forstødt fra samfundet. Det er ikke ualmindeligt, at de ramte overvejer at tage deres eget liv.

Den 40-årige Ahmed er en af dem. Han har forsøgt at få politisk asyl i USA.

- Jeg ønsker ikke at leve et liv, hvor jeg altid bliver holdt nede og fængslet, siger han.

En kvinde, der ønsker at være anonym, siger til Unaids, at hun blev smittet af sin afdøde mand og senere har haft svært ved at leve i et samfund, som afviser personer med virusset.

Kvinden har fået frataget sin arv, og da hun forsøgte at starte forfra i et område, hvor ingen kendte hende, sørgede hendes svigerforældrene for, at der gik rygter om hende.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx