09/10-17 18:32; Opdateret: 09/10-17 18:44

Anklagemyndigheden tygger på mulig anke mod bandelederAnklagemyndigheden tygger på mulig anke mod bandeleder

Specialanklager Henrik Bergqvist gik efter at få bandeleder ubetinget udvist, men det lykkedes ikke.

København. På trods af at bandelederen Shuaib Khan mandag ikke fik en ubetinget udvisningsdom, er anklagemyndigheden glad for dommen i Københavns Byret, der lyder på tre måneders fængsel og en betinget udvisning.

Det fortæller specialanklager Henrik Bergqvist.

- Vi er tilfredse med, at bandelederen er blevet dømt for at have truet politiet i forbindelse med deres arbejde. Vi havde gerne set, at han var blevet udvist, men det mente retten ikke, at der var grundlag for.

- Det er vigtigt at vise en markant straf for den form for kriminalitet, når vi har den bandekonflikt, som vi har, siger han.

Her hentyder specialanklageren til de mange skyderier, der har præget især Nørrebro siden juni.

På den ene side står Loyal To Familia, og på den side står en gruppering, der holder til i området omkring Mjølnerparken på Ydre Nørrebro.

Shuaib Khan blev fundet skyldig i at have fremsat trusler mod en politibetjent i forbindelse med en visitation på Nørrebro natten mellem 31. juli og 1. august.

- Retten har vurderet, at det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham, og det tager vi til efterretning. Nu vil jeg sammen med Statsadvokaten overveje, om sagen skal gå videre, siger Henrik Bergqvist.

Shuaib Khan meddeler gennem sin forsvarer, at han har udbedt sig betænkningstid, i forhold til om han vil anke dommen til Østre Landsret.

Rettens afgørelse betyder, at det nu er anden gang, at bandelederen er blevet idømt en betinget udvisning.

Undervejs i sagen blev det diskuteret, om Shuaib Khan reelt var leder af Loyal To Familia, men på sagens første retsdag i september vedkendte Khan sig sin lederrolle.

Og netop, at Khan er leder af banden var en skærpende omstændighed i forbindelse med truslerne, lød det fra dommeren under domsafsigelsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx