03/01-18 22:27; Opdateret: 04/01-18 07:40

20-årig ramt af skud i opgør mellem unge i Kalundborg20-årig ramt af skud i opgør mellem unge i Kalundborg

Midt- og Vestsjællands Politi søger vidner til drabsforsøg på ung mand fra Roskilde. Hans tilstand er stabil.

Kalundborg. En 20-årig mand fra Roskilde blev onsdag aften ramt i forbindelse med en skudepisode i Klosterparken i Kalundborg.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen om skyderiet klokken 20.11 onsdag aften.

Politiet traf kort efter den 20-årige mand, der var ramt af skud. Han var i følgeskab med flere venner.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge foreløbige oplysninger kom den forurettede og nogle venner til Klosterparken kort før skyderiet.

Her stødte de sammen med en gruppe unge, hvoraf den ene skød mod den 20-årige. Herefter forsvandt gruppen fra stedet.

Ofret er blevet opereret i løbet af natten til torsdag og er i stabil tilstand.

Politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring skyderiet og kender således heller ikke motivet.

Politiet kender heller relationerne mellem de involverede. Politiet har efterforsket sagen i løbet af natten og har afhørt en række personer.

Der er endnu ikke anholdt nogen for drabsforsøget, og politiet vil gerne høre fra vidner, der har oplysninger i sagen. Det kan kontaktes på telefon 114.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx