01/09-17 19:58

Montenegro cruiser til sejr og øger presset på DanmarkMontenegro cruiser til sejr og øger presset på Danmark

Det danske landshold er hårdt presset inden fredagens opgør mod Polen, efter at Montenegro vandt i Kasakhstan.

Aktobe. Det danske landsholds VM-kvalifikationskamp mod Polen fredag aften er pludselig blevet endnu mere altafgørende.

Det står klart efter fredagens første kamp i den danske gruppe E.

Her vandt Montenegro sikkert med 3-0 på udebane over Kasakhstan, og det betyder, at montenegrinerne nu er nummer to i gruppen med 13 point.

Sejren blev sikret på en scoring i første halvleg efter en halv times spil og to mål tidligt i anden halvleg.

Montenegros 13 point er tre mere end danskerne, der dog har muligheden for at decimere forspringet, når de fredag aften møder Polen i Parken.

Polen er tophold med 16 point, og det er derfor yderst vigtigt for Danmark at få point i fredagens opgør, hvis drømmen om VM i 2018 skal holdes i live.

Alle puljevindere er direkte kvalificeret til slutrunden i Rusland næste sommer, mens de otte bedste toere skal ud i playoffopgør.

Danmark møder Polen fredag aften 20.45.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx