19/09-17 12:50; Opdateret: 19/09-17 14:07

Konkursramte andelshavere taber huslejestrid i HøjesteretKonkursramte andelshavere taber huslejestrid i Højesteret

Højesteret afviser krav fra andelshavere om retten til at få status som lejere i forbindelse med konkurs.

København. En andelsboligforenings konkurs har ikke altid den øjeblikkelige og smertestillende effekt, som mange måske tror.

Tirsdag afviser Højesteret et krav fra to konkursramte andelshavere om at få status som lejere i det øjeblik, deres andelsforening gik konkurs.

Ønsket om den ændrede status skyldes, at andelshaverne fra den nu forhenværende boligforening Klostergaarden på Østerbro med status som lejere ville være sikret en markant lavere husleje.

Men Højesteret siger nej.

Det sker med henvisning til, at boligforeningens konkurs alene indebar, at foreningens ret til at råde over ejendommen overgik til kurator, men at den stadig havde ejendomsretten til ejendommen.

Med andre ord blev ejendommen ikke erhvervet af en ny ejer, og derfor måtte det ifølge Højesteret være sådan, at boligafgiften kunne fastholdes.

Det var tilbage i maj 2011, at Klostergaarden gik konkurs.

I de efterfølgende små fem år kæmpede Nordea som kurator for at genetablere økonomien i foreningen for at rulle konkursen tilbage.

Det betød, at andelshaverne gennem alle årene fortsat måtte betale en boligydelse, der ifølge Berlingske næsten var det dobbelte af den leje, som tilsvarende lejelejligheder i ejendommen koster.

I 2015 blev Nordea af Sø- og Handelsretten tvunget til at sælge ejendommen, og andelshaverne blev lejere.

De to tidligere andelshavere har i retten krævet godt 50.000 kroner, men med dommen i Højesteret må de endegyldigt give fortabt.

Afgørelsen er i øvrigt en stadfæstelse af tidligere domme fra først Sø- og Handelsretten og siden Østre Landsret.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx