02/05-18 01:40

FN-ansatte er anklaget for 54 seksuelle overgreb i 2018FN-ansatte er anklaget for 54 seksuelle overgreb i 2018

Ansatte i FN er blandt andet anklaget for at have forgrebet sig på 13 piger under 18 år.

New York. FN har i årets første tre måneder modtaget 54 anmeldelser om seksuelle overgreb, der skal være begået af organisationens egne ansatte.

Anklagerne omfatter i alt 66 ofre, inklusive 13 piger under 18 år. Derudover er aldrene på 16 andre påståede ofre ukendte.

Fælles for de 66 personer er, at de har meldt overgrebene til FN i perioden fra 1. januar til 31. marts.

Det siger en talsmand for FN's generalsekretær, António Guterres, tirsdag.

- Alle anklager rettet mod vores ansatte underminerer vores værdier og principper og det offer, som vores ansatte, der arbejder med stolthed og professionalisme i nogle af verdens farligste områder, bringer, siger talsmand Farhan Haq.

Af de 54 anklager skal 14 overgreb være begået under fredsbevarende operationer. 18 er angiveligt begået internt i FN's agenturer og fonde.

FN's fredsbevarende operationer har de seneste år været rystet af anklager om voldtægt og seksuelle overgreb.

Sidste år blev en gruppe congolesiske FN-operatører sendt hjem fra Den Centralafrikanske Republik efter omfattende anklager om seksuelle overgreb under en fredsmission.

FN-generalsekretær António Guterres har lovet at udrydde seksuelle overgreb i organisationen.

/ritzau/dpa

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Muslimsk læge: Støjberg, du glemmer...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx