18/04-18 10:14; Opdateret: 18/04-18 10:37

Minister: P-afgifter skal ikke være kommuners pengemaskineMinister: P-afgifter skal ikke være kommuners pengemaskine

En ordning bliver strammet, så kommunerne får lavere statstilskud i forbindelse med afgifter på p-billetter.

København. Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at stramme en statslig ordning, så kommuner, der får mange penge i kassen fra p-billetter, får lavere statstilskud.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille skal p-billetter ikke være en "pengemaskine."

- Vi skal ikke straffe travle familier, der er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen, og erhvervsdrivende, der har behov for at transportere deres varer ud til deres kunder.

- Når bilisterne betaler for at stille bilen, skal pengene gå til trafikale investeringer. Ikke til at fylde kommunekassen op eller bruge pengene på andre områder, siger han i pressemeddelelsen.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil erstatte den nuværende ordning med en strammere og mere simpel modregningsordning.

Den vil både omfatte kommunens indtægter fra p-billetter og afgifter og stille kommunerne mere lige. Vurderingen er, at den nye model vil øge modregningen med 300-350 millioner kroner om året.

Ifølge ministeriet fik kommunerne i 2016 i alt 800 millioner kroner på salg af p-billetter og afgifter. 253 millioner kroner af den pose penge kom fra afgifter for ulovlig parkeringer.

Det er især bykommuner, som får penge ind på parkering, og København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg Kommuner tegner sig for næsten 90 procent af indtægterne.

Ministeriet skriver, at fra 2019 vil 70 procent af indtægten fra p-billetter blive modregnet i en kommunes bloktilskud.

Det betyder, at kommunerne dermed kan beholde 30 procent af indtægten til drift af og investeringer i parkeringspladser.

Kommunerne vil kunne beholde en tilsvarende del af indtægten fra afgifter for ulovlig parkering, hvor de i dag kan beholde 50 procent.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx