25/07-17 02:13

Dansker udvises af Australien efter voldtægt af backpackerDansker udvises af Australien efter voldtægt af backpacker

En 19-årig dansker har erkendt sig skyldig i voldtægt på en 21-årig britisk rejsefælle i oktober sidste år.

Cairns. En 19-årig dansker vil blive udvist af Australien, efter at han har erkendt sig skyldig i at have voldtaget en britisk backpacker i Mission Beach i det nordøstlige Australien.

Det skriver The Cairns Post.

Den danske teenager var selv på rejse i området, da voldtægten fandt sted 22. oktober sidste år.

Anklagemyndigheden i sagen, Nigel Rees, oplyser, at begge var kraftigt påvirket den pågældende aften.

I Cairns District Court kom det frem, at de to unge mennesker to timer inden voldtægten havde haft sex, der ifølge danskeren skete med pigens samtykke på et vandrehjem.

Der blev heller ikke rejst tiltalte mod den 19-årige dansker for dette forhold.

Godt et par timer senere havde danskeren igen samleje med den britiske kvinde. Denne gang var briten dog ikke ved bevidsthed og vågnede først op, mens den nu dømte dansker havde sex med hende.

- Alt dette er blevet optaget på video, siger Nigel Rees.

- Han (danskeren, red.) hævder, at han var overbevist om, at hun havde givet sit samtykke, men han indrømmede, at hun på det tidspunkt så ud til at være faldet i søvn og ikke reagerede på hans handlinger.

- Han indrømmede også, at hun ikke var i stand til at give sit samtykke, mens hun sov eller var bevidstløs, tilføjer Nigel Rees.

Danskerens forsvarsadvokat, Tony Glynn, oplyser, at hans klient aldrig tidligere har været dømt.

Han var i retten ledsaget af sin far, stedmor og tvillingebror, der var rejst fra Danmark.

Efter anmeldelsen tilbragte danskeren 30 dage i et fængselskompleks vest for Cairns.

Han har i de seneste syv måneder været tilbageholdt af immigrationsmyndighederne, da hans visum blev inddraget som konsekvens af sagen.

Den danske teenager blev idømt en betinget dom på to år og fem måneders fængsel.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Vulkanudbrud på ferieø: Flod af lava...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Her er vinderen af 'Divaer i Junglen'
bt.dk
Krig i Venstre: Partifælle angriber...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx