22/03-18 22:01

Stort fald på USA-børs efter Trump indfører toldStort fald på USA-børs efter Trump indfører told

Dow-indekset i New York falder med 2,9 procent efter beslutning om told på varer fra Kina.

New York. Børsen på Wall Street i New York oplever et stort fald, efter præsident Donald Trump torsdag underskrev afgørelsen om at hæve tolden på en række kinesiske varer for op mod 60 milliarder dollar.

Dow-indekset er ved lukketid faldet med 2,9 procent, mens S&P er nede med 2,5 procent. Nasdaq falder 2,4 procent.

Det kan være et udtryk for, at de finansielle markeder frygter, at det kan være starten på en handelskrig.

Kina har advaret om, at det vil svare igen.

I en erklæring fra den kinesiske ambassade i Washington hedder det, at man vil "bekæmpe det til enden med alle de nødvendige midler".

Trump-regeringen indfører fra fredag endvidere 25 procents told på stål og 10 procent på aluminium

Men tidligere torsdag meddelte USA's handelsforhandler Robert Lifgthizer, at EU og seks lande foreløbig friholdes for told.

Brasilien er et af de seks lande, som præsident Donald Trump friholder for amerikansk told på stål.

Torsdag aften siger Brasiliens Stålinstitut, at friholdelse dog indtil videre kun gælder i 30 dage.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny milliardfond vokset ud af...
bt.dk
Armstrong indgår millionforlig med...
bt.dk
Naboer stiktossede over nyt...
bt.dk
Advarer mod aggressiv og smitsom...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx