20/04-18 09:28; Opdateret: 20/04-18 10:46

Regeringen siger nej til aldersgrænse for omskæring af drengeRegeringen siger nej til aldersgrænse for omskæring af drenge

Et borgerforslag om at indføre mindstealder for omskæring af drenge skaber politisk debat på Christiansborg.

København. Jøder og muslimer har i mange hundrede år omskåret deres drengebørn, og det vil regeringen lade fortsætte, oplyser justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

- Regeringens holdning er, at når man balancerer alting og afvejer det, så er det, at man ikke skal have et forbud. Den status quo, som vi kender i dag, bliver ved med at fortsætte, siger han til DR Nyheder.

Det er ikke folketingspolitikerne, der har indledt debatten. Men på ingen tid er forslaget kommet højt på dagsorden på Christiansborg på grund af et borgerforslag om at stoppe omskæring af børn under 18 år.

Selv om forslaget endnu ikke har de 50.000 underskrifter, som kræves for at nå Folketinget.

Ifølge Det Jødiske Samfund vil en aldersgrænse i praksis svare til et forbud.

Ret usædvanligt er fem ministre fredag i et lukket samråd om emnet. Det finder sted i Sundheds- og Ældreudvalget i Folketinget.

Foruden Pape er det sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og kirkeminister Mette Bock (LA).

Ministrene skal komme med en redegørelse for de overvejelser, begrundelser, hensyn, perspektiver og potentielle konsekvenser, der kan være forbundet med et forbud, hvor der ikke foreligger en medicinsk begrundelse.

Borgerforslaget skal samle 50.000 underskrifter, før Folketinget skal tage stilling. Fredag morgen er der indsamlet lidt over 39.000 underskrifter.

En række partier mangler at gøre deres stilling op.

Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har endnu ikke taget endelig stilling. Regeringspartierne De Konservative og Liberal Alliance samt Alternativet fritstiller sine medlemmer.

Socialdemokratiet og De Radikale stemmer imod en aldersgrænse, SF stemmer for.

Der er bekymring for, hvordan det internationale samfund vil reagere, hvis Danmark som det første europæiske land indfører mindstealder for omskæring.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forening raser mod 'Luksusfælden':...
bt.dk
Her er det nye portræt af kronprins...
bt.dk
For snurrende kameraer: Deltager i TV...
bt.dk
Lang kø: Flere biler impliceret i uheld
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx