09/04-18 11:15; Opdateret: 09/04-18 13:52

Lastbil punkterede og blokerede spor på fynsk motorvejLastbil punkterede og blokerede spor på fynsk motorvej

Et spor på Fynske Motorvej var mandag morgen spærret på grund af en forulykket lastbil.

Odense. En forulykket lastbil spærrede mandag formiddag det ene spor i vestgående retning på Fynske Motorvej ved Blommenslyst.

Lastbilen kørte galt mandag morgen, da et dæk punkterede, og den røg ud i rabatten, oplyser vagtchef ved Fyns Politi Lars Fredensborg. Politiet modtog meldingen om uheldet klokken 9.39.

- En lastbil kommer kørende med en efterspændt trailer, da et af dækkene springer. Han kører ind i højre rabat. Lastbilen knækker mellem førerhuset og traileren.

- Vi har spærret den inderste vognbane for at kunne bjærge køretøjet, sagde Lars Fredensborg mandag formiddag.

Uheldet påvirkede trafikken på motorvejen, men bilister kunne passere stedet, da det kun var det ene spor, som var spærret.

- Trafikken bliver afviklet i god ro og orden. Vi henstiller til bilister om at køre meget forsigtigt, sagde vagtchefen.

Vagtchefen oplyser, at ingen er kommet til skade ved uheldet.

Omkring klokken 13 blev beredskab færdige med arbejdet på motorvejen, og sporet blev genåbnet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter vanvittig målfest: Brøndby...
bt.dk
'Den store bagedyst': Dommer så noget...
bt.dk
Dansk forfatter fik et chok: Havde...
bt.dk
Politiet: 21-årig dykker er fundet død
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx