18/09-17 11:18

Indvandrerkritisk parti kan lede tysk opposition efter valgIndvandrerkritisk parti kan lede tysk opposition efter valg

Holder tyske konservative og socialdemokrater fast i stor koalition, kan AfD blive oppositions største parti.

Berlin. Tysklands EU- og indvandrerskeptiske parti Alternative für Deutschland (AfD) ser ud til at holde fast i en markant fremgang forud for det tyske valg på søndag.

Holder de seneste målinger stik, kan AfD ende med at blive oppositionens største parti i Forbundsdagen, skriver en række medier.

Det kræver dog, at den nuværende regering med forbundskansler Angela Merkel i spidsen holder fast i samarbejdet mellem de konservative i CDU og det socialdemokratiske SPD.

De to partier indgår i regeringen i en såkaldt stor koalition. Både Merkel og SPD-leder Schulz har dog sagt, at de ikke ønsker at indgå i endnu en koalition på tværs af midten.

I fire ud af de seneste fem offentliggjorte målinger ligger AfD til at få 11 procent af de tyske stemmer ved valget. Dermed bliver partiet det tredjestørste i Forbundsdagen.

Merkels CDU står til at hive 36 procent af stemmerne hjem, mens socialdemokraterne ser ud til at få opbakning fra 22 procent af tyskerne.

AfD har mærkesager som at lukke den tyske grænse for migranter og flygtninge og sige farvel til euroen.

Partiet har fået opbakning fra vælgere, der blandt andet er utilfredse med, at forbundskansler Angela Merkel åbnede grænsen for over en million flygtninge i 2015.

En prognose fra Berlins Tagesspiegel spår, at AfD kan ende med at få op til 89 pladser i Forbundsdagen ved valget 24. september.

Skulle det ske, vil det være første gang i 60 år, at et parti til højre for Merkels konservative parti tiltrækker sig stemmer nok til at komme i parlamentet.

Prognosen går ud fra, at der efter valget vil være 703 pladser i Forbundsdagen.

AfD har gradvist fået mere vind i sejlene, siden partiet blev stiftet i 2013.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet modsiger Qvortrups nye...
bt.dk
Far til 14-årige og udviste Yiming:...
bt.dk
Hov, er det ikke?! Dronning Elizabeth...
bt.dk
Banedanmark efter forsinkelser landet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx