25/10-17 20:18

Tyrkisk anklager kræver tysk og svensk aktivist løsladtTyrkisk anklager kræver tysk og svensk aktivist løsladt

En tysk aktivist, som Tyskland har krævet løsladt i Tyrkiet, kan være på vej hjem efter måneders fængsling.

Istanbul. En tysk menneskerettighedsaktivist og kolleger kræves løsladt i forbindelse med et retsmøde i Tyrkiet onsdag.

Dommeren har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet.

Aktivisten Peter Steudtner, hvis fængsling førte til spændinger mellem Tyskland og Tyrkiet, står sammen med ti andre anklaget for at hjælpe terrorgrupper.

De anklages også for at have støttet militante kurdere.

Desuden har anklageren fremført, at de var i ledtog med prædikanten Fethullah Gülen, som ifølge præsident Recep Tayyip Erdogan var manden bag et kupforsøg i sommeren 2016.

Blandt aktivisterne er Amnestys landedirektør i Tyrkiet, Idil Eser, og svenskeren Ali Gharavi.

Anklagerne mod dem ville kunne give straffe på op til 15 års fængsel.

Under retssagen i Istanbul onsdag afviste de tiltalte alle anklagerne. De bad om at blive løsladt mod kaution.

Den tyske regering har tidligere krævet Steudtner, som blev fængslet for tre måneder siden, sat på fri fod.

Sigmar Gabriel, som var tysk udenrigsminister i sommer, sagde i juli, at Steudtner ikke var ekspert i Tyrkiet. Han skrev heller ikke om landet.

"Han havde ingen kontakter i det politiske miljø. Han er aldrig stået frem som kritiker", sagde Gabriel.

Det fik Gabriel til at slutte, at enhver tysk statsborger, der måtte rejse til Tyrkiet, kunne lide samme skæbne.

/ritzau/dpa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx