30/10-17 06:03

Oprydning efter skovbrande i Californien kan tage flere årOprydning efter skovbrande i Californien kan tage flere år

En række skovbrande har resulteret i voldsomme ødelæggelser i store dele af den amerikanske delstat.

Santa Rosa. Det vil vare måneder og sandsynligvis år, før Californien kommer sig helt oven på de voldsomme skovbrande, der hærgede den nordlige del af delstaten tidligere på måneden.

Det oplyser de lokale myndigheder.

De store skovbrande resulterede i omfattende ødelæggelser og kostede 42 mennesker livet.

- Vi kontrollerer ikke disse ting, og man bliver klar over, hvor lille man er i verden, når sådan noget sker, siger sherif i Sonoma County Rob Giordano.

Han er til stede i Santa Rosa, der en af de hårdest ramte byer, til en højtidelighed for ofrene for skovbrandene, der er de dødeligste i delstatens historie.

De brød ud 8. oktober og medførte, at omkring 100.000 mennesker måtte evakueres fra de ramte områder.

Lokale embedsmænd har bedt repræsentanter for den amerikanske kongres om at gøre alt for at skrue op for tempoet i oprydningsarbejdet.

På den måde håber de blandt andet at kunne forhindre, at giftige kemikalier siver ned i grundvandet.

Det amerikanske miljøagentur har allerede vurderet skaderne på 740 ejendomme, mens katastrofemyndighederne har brugt seks millioner dollar (38 millioner kroner) på logi og anden hjælp til genhusede californiere.

Myndighederne vurderer, at oprydningen af blandt andet farlige materialer som minimum vil fortsætte ind i 2018.

De samlede omkostninger ventes at blive på omkring en milliard dollar (6,4 milliarder kroner).

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx