22/11-17 01:49

DF ryger helt uden for døren i AssensDF ryger helt uden for døren i Assens

Venstre-borgmester konstituerer sig bredt, men DF er ikke velkommen, lyder det.

København. Dansk Folkeparti gik efter at nappe borgmesterposten i Assens. Men i stedet bliver partiet holdt helt uden for indflydelse.

Det står klart, da borgmester Søren Steen Andersen (V), natten til onsdag præsenterer en konstitueringsaftale.

Den er åben for alle, undtagen DF, siger borgmesteren til TV2.

- Vi har sagt, at vi gerne vil lave en bred konstituering, der ikke baserer sig på yderfløjene, siger han.

Søren Steen Andersen blev ellers borgmester ved sidste valg med opbakning fra DF. Men de andre partier, han nu danner flertal med, har betinget sig, at DF ikke er med i konstitueringen, lader han forstå.

Dansk Folkeparti stillede med folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl som borgmesterkandidat.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx