10/04-18 13:26

Merkel ønsker klarhed om Ukraine før Nord Stream 2Merkel ønsker klarhed om Ukraine før Nord Stream 2

Udmelding fra den tyske regeringschef tyder på, at hun er blevet mere modstander af anlægsprojektet.

Berlin. Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger ifølge AFP, at der ikke kommer nogen Nord Stream 2-rørledning, hvis Ukraine ikke får en rolle i projektet som transitland. Hun siger, at projektet ikke er rent økonomisk, men også politisk.

Udmeldingen fra den tyske regeringschef tyder på, at hun er blevet mere modstander af projektet.

- Jeg har gjort det klart, at Nord Stream 2-projektet ikke er muligt uden klarhed omkring den fremtidige transit gennem Ukraine, siger hun på et pressemøde i Berlin sammen med den ukrainske præsident, Petro Porosjenko.

- Så der kan man tydeligt se, at det ikke kun er et økonomisk projektet, men der er også politiske overvejelser, tilføjer hun.

Det store anlægsprojekt, som via Østersøen skal bringe russisk gas til Europa, søges også placeret i dansk søterritorie.

Politisk er projektet i direkte konflikt med blandt andet EU's energiunion, hvor målet også er at mindske afhængigheden af russisk gas.

Flere lande i Østeuropa har en meget negativ indstilling til den russiske gasforbindelse. Et af argumenterne er, at man svigter det proeuropæiske styre i Ukraine.

Nord Stream 2 er den anden gasledning fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen. Danmark godkendte i 2009, at den første gasledning - Nord Stream 1 - måtte gå gennem dansk farvand.

USA er imod den planlagte naturgasrørledning Nord Stream 2, fordi landet mener, at den vil kunne undergrave EU's sikkerhed på energiområdet.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-klippe kan ikke mere og...
bt.dk
Efter Wengers afsked: Mange vil have...
bt.dk
Ekspert slår alarm: 'Det her er den...
bt.dk
Fornem hyldest til Magnussen: Han er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx