23/03-18 17:23

Bilbombe ryster afghansk by i Helmand og sårer mangeBilbombe ryster afghansk by i Helmand og sårer mange

Italiensk nødhjælpsgruppe siger, at mindst fire er dræbt, og at 35 sårede er bragt til lokalt hospital.

Kabul. En kraftig eksplosion rystede fredag en by i det sydlige Afghanistan, hvor mange meldes dræbt eller såret.

- En bilbombe blev bragt til eksplosion ved indgangsporten til et sportsstadion i byen Lashkar Gah, siger en talsmand for politiet i provinsen Helmand.

- Mindst to civile er dræbt, og 20 andre er såret, siger talsmanden.

Den italienske nødhjælpsgruppe Emergency siger imidlertid, at mindst fire er dræbt, og at 35 sårede er bragt til nødhjælpsgruppens hospital i byen.

En selvmordsbombe dræbte tidligere i denne uge mindst 33 mennesker og sårede 65 andre i hovedstaden Kabul. Islamisk Stat har taget skylden for onsdagens selvmordsangreb i Kabul.

En anden af de store militante grupper i Afghanistan, Taliban, har i en meddelelse afvist, at den havde noget med angrebet at gøre.

FN siger, at op mod 2300 civile blev dræbt eller såret af selvmordsbomber eller andre angreb i Afghanistan i 2017. Det er flere end nogensinde før i den afghanske konflikt.

USA's præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at han ønsker en mere målrettet handling mod Taliban efter flere blodige massakrer - blandt andet en bilbombe gemt i en ambulance i Kabul, som sidst i januar dræbte over 100 og sårede omkring 235.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter massiv kritik i pokalkamp: Nu...
bt.dk
Se BT's karakterer fra pokalbraget:...
bt.dk
Axelsen vinder igen: Nu skal han møde...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx