01/11-17 09:25

Radio24Syv er parat til at lægge \Radio24Syv er parat til at lægge "solidt bud" på P3

I en kronik varmer Radio24Syv op til de kommende medieforhandlinger. Kanalen vil bryde med idé om flowradio.

København. Hvis politikerne tør, er Radio24Syv klar til at rykke på rammerne for taleradioen og gabe over endnu en kanal - DR's P3.

Det er budskabet i en kronik, som direktør Jørgen Ramskov står som afsender på i onsdagens Politiken.

Kronikken er skrevet med direkte henvendelse til de politikere, der efter årsskiftet skal forhandle et nyt medieforlig på plads.

Ramskov slår fast, at radiomediet aldrig har haft det bedre, og at Radio24Syv har fået skabt sig en solid plads i mediemarkedet.

Så solid, at kanalen er klar til prøve kræfter med DR's P3, hvis politikerne skulle beslutte at sende den kanal i udbud.

- Vi er klar til at give et solidt bud på, hvordan et fremtidigt P3 kan vitaliseres og appellere til en ung målgruppe med masser af kvalitet - både i musikudbud og i høj grad også i samtalerne mellem musikken.

- Vi har planerne klar, skulle den beslutning blive taget, skriver Ramskov.

DR's P3 er blandt andet blevet kritiseret, efter at radioprogrammet "LOL DK" gav lyttere frit lejde til, at de kunne ringe ind med deres racistiske vittigheder.

DR har efterfølgende lagt en ny strategi for kanalen.

Men er det ikke nok for politikerne, står Radio24Syv altså klar til tage over.

Foruden planerne om at udvide butikken, vil Radio24Syv også forandre måden, kanalen driver sin taleradio på - hvis politikerne altså er med på den.

- Vi er også klar til at udfordre den fremtidige finansiering af en taleradio som Radio24Syv. Podcast har om ikke revolutioneret taleradio så i den grad skubbet til rammerne for, hvad en taleradio kan og skal være for brugerne i fremtiden, lyder det.

Ramskov foreslår at tænke radiokanalen om, så den leverer flowradio morgen og eftermiddag og samtidig tilbyder podcasts, der med tiden kan blive abonnementsbaserede.

Eller endnu mere radikalt:

- Et sted, hvor du som bruger ved, at du kan få det bedste af det bedste, når det gælder taleradio - men "kun" som podcast, skriver Ramskov.

Forud for forhandlingerne er der bred politisk vilje til at fortsætte Radio24Syv. Kanalen blev til i medieforliget i 2010 mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx