18/08-17 04:27; Opdateret: 18/08-17 06:01

Eftersøgt mistænkt melder sig selv efter foto i medierneEftersøgt mistænkt melder sig selv efter foto i medierne

Eftersøgt for angreb i Barcelona meldte sig selv, efter at hans billede blev delt af politiet.

Barcelona. Den mand som politiet offentliggjorde et billede af i forbindelse med angrebet i Barcelona, har meldt sig selv på politistationen i byen Ripoll.

Der var tale om en 28-årig fransk statsborger af marokkansk afstamning, oplyser Josep Lluis Trapero fra det regionale politi i Catalonien.

Han er nu anholdt.

Lokale medier har beskrevet, at han havde lånt bilen, der blev brugt til angrebet, og flere at hans id-kort lå i bilen.

- Manden, der viste sig at hedde Driss Oukabir, har forklaret politiet, at da han så billedet af sig selv i medierne, gik han til politiet og forklarede, at flere af hans dokumenter var blevet stjålet, ligesom han forklarede, at på tidspunktet for angrebet var han selv i Ripoll, siger borgmesteren i Ripoll, Jordi Munell, til avisen La Vanguardia.

Driss Oukabirs papirer blev fundet i den bil, der omkring klokken 17 torsdag eftermiddag påkørte flere mennesker på den populærere gade La Rambla i Barcelona.

Den anden anholdte skulle ifølge politiet være fra den spanske enklave Melilla, der ligger i det nordlige Afrika.

Den engelske avis The Telegraph skriver, at politiet undersøger, om Driss Oukabirs lillebror kan forbindes til angrebet i Barcelona.

Avisen skriver, at lillebroren bor i Barcelona, og at han for to år siden skrev på de sociale medier, at man skulle være voldelig over for folk, der ikke var muslimer.

Han blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han en dag skulle være leder af verden.

- Dræbe alle vantro og kun tillade muslimer at forsætte religionen, skrev han efter sigende.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at føreren af bilen, der flygtede efter angrebet, endnu ikke er fundet.

13 personer er omkommet og omkring 100 personer er kommet til skade ved det, som de spanske myndigheder beskriver som et terrorangreb.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx