12/08-17 14:15

Medie: Rekordmængde narko fundet på vej fra Danmark til SverigeMedie: Rekordmængde narko fundet på vej fra Danmark til Sverige

Et ton cannabis og amfetamin er beslaglagt i en lastbil på vej til Sverige via Øresundsbroen, skriver medie.

Malmø. Politiet i Malmø er ved at komme til bunds i en sag om en rekordstor mængde narkotika, der er kommet til Sverige via Øresundsbroen.

Der er tale om et ton cannabis og amfetamin, som er blev fundet og beslaglagt i en lastbil. Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

- Det er kæmpemængder narkotika, der var på vej ind i landet, siger en kilde fra den svenske toldmyndighed Tullverket til mediet.

Fundet blev gjort ved Lernacken, hvor broens betalingsanlæg ligger, i marts.

Lastbilens chauffør har siddet fængslet siden da.

Ifølge Aftonbladet, der har indsigt i begrundelsen for fængslingen, er vedkommende hollandsk statsborger.

Tullverket ønsker ikke at kommentere på Aftonbladets oplysninger om føreren.

- Vi kan bekræfte, at vi har en sag, hvor vi mistænker meget grov narkosmugling, siger kommunikationskonsulent Karolina Lönnqvist Duras til avisen.

/ritzau/TT

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx