24/04-18 17:57

Trump: Jeg vil hellere tale direkte med Frankrig om handelTrump: Jeg vil hellere tale direkte med Frankrig om handel

EU er kompliceret, men der er seriøse forhandlinger i gang med europæerne, siger USA's præsident.

Washington. USA's præsident, Donald Trump, fortæller efter et møde i Det Hvide Hus med præsident Emmanuel Macron, at han hellere vil tale direkte med Frankrig om handel.

Det skriver Reuters.

- EU er kompliceret. Vi vil meget hellere forhandle direkte med Frankrig, siger han.

Han gentog, at EU's store handelsoverskud over for USA er "uretfærdigt".

Trump har truet med fra 1. maj at hæve tolden på europæisk stål og aluminium.

De enkelte lande i EU kan ikke indgå separate handelsaftaler med for eksempel USA. Det er et anliggende for EU.

Trump siger, at der er seriøse forhandlinger i gang med EU, og han siger, at der er gode chancer for at nå en handelsaftale med Beijing.

Han siger videre, at der også var gjort fremskridt med Canada og Mexico om at reformere samarbejdet i handelssamarbejdet Nafta. Samme melding gav han om Sydkorea.

Alle disse lande er blevet truet med en straftold på 25 procent på stål og 10 procent på aluminium.

Macron indledte mandag et statsbesøg i USA, og han taler onsdag til Kongressens to kamre.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-træner tordner efter...
bt.dk
Sidste skoledag på gymnasium aflyst...
bt.dk
Medie: Nu ved vi, hvem der myrdede...
bt.dk
Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx