05/11-17 13:16

To selvmordsangreb koster mindst fem livet i irakiske KirkukTo selvmordsangreb koster mindst fem livet i irakiske Kirkuk

Irakiske regeringsstyrker indtog i sidste måned Kirkuk, som kurdiske styrker havde taget kontrol med.

Bagdad. Mindst fem personer har mistet livet i to selvmordsangreb i storbyen Kirkuk i Irak. Derudover er mindst 20 blevet såret i angrebene.

Det oplyser kilder fra politiet og sundhedsvæsenet.

Ifølge indenrigsministeriet var det en shiamoské, som var mål for angrebene.

Ministeriet oplyser, at en er dræbt, og 16 er såret.

Det er uklart, hvem der står bag angrebene.

I sidste måned indtog irakiske regeringsstyrker Kirkuk og andre territorier i provinsen af samme navn, som kurdiske styrker havde taget kontrol med.

Det skete, efter at kurderne gennemførte en omstridt afstemning om løsrivelse fra Irak 25. september.

Der var et stort flertal for løsrivelse, men regeringen i Irak samt flere andre nabolande med store kurdiske mindretal har været modstandere af afstemningen.

Det har fået spændingerne til at stige i landet, hvor kurderne siden 1992 har haft et selvstyreområde.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx