11/07-17 11:39; Opdateret: 11/07-17 12:12

Tyskland kritiserer kinesiske videoer af døende systemkritikerTyskland kritiserer kinesiske videoer af døende systemkritiker

Beijing. Den tyske ambassade i Beijing retter kritik mod Kina, efter at videoer af den kinesiske menneskerettighedsaktivist Liu Xiaobo er lagt på nettet.

Det skriver BBC.

Videoerne viser angiveligt en tysk og en amerikansk læges besøg hos den syge Liu Xiaobo. Kritikken går blandt andet på, at de er blevet spredt mod ambassadens udtalte ønske.

Den 61-årige aktivist og forfatter er i gang med at afsone en dom på 11 års fængsel for at opildne til undergravning af statsmagten.

Han har dog siden slutningen af juni været indlagt på et hospital i byen Shenyang i det nordøstlige Kina.

Ifølge flere kilder er han døende på grund af fremtræden kræft i leveren.

I sidste uge fik to læger fra Tyskland og USA lov til at tilse Liu Xiaobo, der er tidligere modtager af Nobels fredspris.

En af de videoer, der nu er spredt på nettet, viser angiveligt de to læger ved forfatterens sygeseng.

Derudover ser en anden video ud til at vise et møde mellem de udenlandske læger og deres kinesiske kolleger.

Kina står over for internationalt pres for at lade Liu Xiaobo rejse ud af landet for at modtage behandling.

I videoerne siger den mand, som formodes at være den tyske læge, at de kinesiske læger er "meget dedikerede" i behandlingen af forfatteren.

Man kan også høre ham sige:

- Jeg tror ikke, at vi kan gøre det lægeligt bedre end jer.

De to videoer er blevet mødt med en del skepsis fra kinesisk-sprogede nyhedskanaler og blogs, som hører til uden for Kina.

Desuden anklages de for at være blevet spredt for at kaste et positivt lys over de kinesiske lægers behandling af systemkritikeren.

Den tyske ambassade kritiserer desuden, at "visse myndigheder" har lavet optagelser af videoovervågningen på hospitalet og lækket dem til "visse kinesiske statsmedier".

Det er et brud på fortroligheden mellem læge og patient, skriver ambassaden i en erklæring.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Stor overraskelse i Tyskland: Bayern...
bt.dk
Martin var på hyggelig tur i skoven:...
bt.dk
Er denne pølsevogn en øjebæ? Det...
bt.dk
Michael Laudrup færdig som træner på...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx