19/03-18 17:23

Macron ønsker Putin succes med modernisering af RuslandMacron ønsker Putin succes med modernisering af Rusland

Putin siger, at beskyldninger om, at Kreml står bag nervegiftangreb i Storbritannien ikke er underbygget.

Paris. Ruslands præsident, Vladimir Putin, der mandag talte i telefon med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at beskyldninger om, at Kreml står bag nervegiftangreb i Storbritannien, ikke er underbygget.

Macron ønskede Putin "succes med moderniseringen af Rusland", men han opfordrede også indtrængende den russiske ledelse til kaste lys over det "uacceptable" attentatforsøg i Storbritannien, hedder det i en erklæring fra den franske præsidents kontor.

I en meget omhyggeligt formuleret erklæring, hvor Putin ikke blev direkte lykønsket med sin valgsejr, udtrykker den franske leder også bekymring over udviklingen i Syriens borgerkrig.

Han gav udtryk for et ønske om en "konstruktiv dialog mellem Rusland, Frankrig og Europa".

Men i forhold til nervegiftangrebet på dobbeltspionen Sergej Skripal og hans datter i den engelske by Salisbury fastholdt Macron en hård tone.

Han opfordrede indtrængende Rusland til at genvinde kontrol over ethvert program, som ikke er blevet registreret hos Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (Opcw).

Han informerede Putin om hvilket forholdsregler, der er truffet for at beskytte den almindelige befolkning.

Macron forsøger en vanskelig balancegang i forhold til den russiske leder. Han mener, at det er afgørende at opretholde relationerne til Putin, hvis der skal findes løsninger på konflikterne i Syrien og Ukraine.

Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, sagde mandag ved ankomsten til et EU-møde i Bruxelles, at de russiske benægtelser i sagen om nervegiftangrebet bliver stadig mere absurde.

- 12 år efter mordet i London på den afhoppede russiske efterretningsofficer Aleksandr Litvinenko "narrer de ikke længere nogen". Det er en klassisk russisk strategi at forsøge at skjule sandhedens nål i en høstak af løgne og forvirring, siger Boris Johnson.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forsker dræber udbredt myte om...
bt.dk
SKAM-instruktør vækker opsigt med...
bt.dk
Tv-kanal relancerer ikonisk tv-program
bt.dk
NU blomstrer kirsebærtræerne - se det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx