06/07-17 11:03

Hareides danske tropper rykker ind i top-50 i verdenHareides danske tropper rykker ind i top-50 i verden

København. Danmark må fortsat kigge rigtig langt op til de bedste fodboldnationer.

Men på Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) seneste verdensrangliste er der alligevel en smule fremskridt at spore for det danske fodboldlandshold.

Således indtager det danske mandskab nu en 47.-plads på verdensranglisten, hvilket er en forbedring på fire pladser i forhold til den seneste liste.

Dermed er Danmark atter en del af top-50 og er lige nu overgået af Japan på 46.-pladsen. Algeriet, Haiti og Ghana indtager de tre sidste pladser i top-50.

Øverst på listen finder man Tyskland, der er rykket to placeringer frem efter sejren ved Confederations Cup.

Nummer to og tre er Brasilien og Argentina, mens europamestrene fra Portugal indtager fjerdepladsen. Schweiz ligger på femtepladsen.

Sverige er det højest placerede nordiske hold med en placering som nummer 18 på listen. Lige efter - på 19.-pladsen - kommer det islandske mandskab, der imponerede alt og alle ved EM-slutrunden i Frankrig sidste sommer.

Norge og Finland ligger henholdsvis nummer 88 og 110 på listen.

På den seneste verdensrangliste for kvindelige fodboldlandshold ligger Danmark nummer 15. Kvindernes liste toppes af USA, Tyskland og Frankrig.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx