26/08-17 01:35; Opdateret: 26/08-17 15:40

Orkanen Harvey er nedjusteret til en kategori 1 stormOrkanen Harvey er nedjusteret til en kategori 1 storm

Orkanen Harveys vindstød er taget af. Forinden var det den kraftigste orkan, der har ramt Texas i over 50 år.

Houston. Orkanen Harvey blev lørdag nedgraderet flere gange, da den bevægede sig hen over Texas.

Harvey var en kategori 4 orkan. Det var den kraftigste orkan, der har ramt Texas i over 50 år, da den sent fredag (tidligt lørdag dansk tid) ramte det amerikanske fastland.

Men den blev gradvis nedjusteret til en kategori 1 storm, da vindstødene var løjet meget af efter at have været oppe på 60 meter per sekund.

Stormen ramte først Texas ved byen Rockport - nær Corpus Christi. Det er et stort centre for olie og industri for det sydlige USA.

Mange beboere i de områder, hvor uvejret blev mest intenst, har sømmet skodder fast foran deres vinduer, og hamstret mad og livsfornødenheder.

Mindst syv regioner med lave områder på Texas' kyst blev evakueret, og titusinder er rejst væk fra området.

USA's præsident, Donald Trump, underskrev fredag en nødbekendtgørelse for Texas på opfordring fra Texas' guvernør, Greg Abbott.

Greg Abbott havde bedt præsident Donald Trump erklære Harvey som en føderal katastrofe. Så kan den føderale regering på forhånd frigive midler til nødhjælp.

I USA har indbyggere i delstaterne Texas og Louisiana længe forberedt sig på orkanen Harvey.

En evakuering i begge delstater har været undervejs i dagevis, før orkanen ville ramme.

Men siden fredag eftermiddag er befolkningen i de berørte områder blevet opfordret til at barrikadere sig i stedet.

Orkanen ventes at bringe stærke vindstød og havvand fra Den Mexicanske Golf. Men indbyggerne i de berørte områder vil også få store mængder vand fra oven, da orkanen skaber store mængder nedbør.

Det kan resultere i større oversvømmelser, advarer eksperter ifølge nyhedsbureauet AP.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx