06/07-17 23:20

Wozniacki efter sejr: Slipper for dårlig nattesøvnWozniacki efter sejr: Slipper for dårlig nattesøvn

London. Caroline Wozniacki var glad, efter det torsdag aften lykkedes at vinde kampen i anden runde i Wimbledon inden mørkets frembrud.

Klokken sneg sig lige over 21 lokal tid, da hun lukkede kampen på første matchbold og slog Tsvetana Pironkova fra Bulgarien 6-3, 6-4.

Havde danskeren tabt andet sæt, var det med al sandsynlighed blevet for mørkt til at starte på tredje sæt.

- Det var ret vigtigt at blive færdig. Der er intet værre end at skulle slutte ved 1-1 i sæt og så skulle ud og spille afgørende sæt dagen efter.

- Det er ikke fedt, og man sover ikke ret godt, så det var rart at få det afsluttet i to sæt, siger Wozniacki.

Hun vidste, hun skulle på bane 2 som kamp nummer fire, så blev en dag i venteposition.

- Den første kamp blev hurtigt færdigt, men så trak de næste ud, og jeg kunne se, at vi snart skulle i gang, hvis vi skulle blive færdige.

- Tidligere var jeg nok blevet stresset, men jeg forsøgte ikke at tænke på det. Regn og mørke kan man ikke gøre noget ved, siger Wozniacki.

Wozniacki kom bagud 2-3 i første sæt, men vandt det så med fire partier på stribe. Hun kom også godt i gang i andet sæt med et brud til 3-1, men Pironkova kæmpede sig tilbage til 3-3.

Kampen blev afgjort med et nyt dansk servegennembrud til 6-4.

- Jeg synes, at jeg spillede forholdsvis aggressivt og tog styringen. Jeg skulle have hende ud at løbe og spille aggressivt til hendes baghånd, som hun gerne ville styre med. Jeg fik lagt godt pres på, analyserer den femteseedede dansker.

Hun nåede i løbet af dagen at se flere favoritter fra hendes lodtrækningshalvdel ryge ud.

Blandt andet tredjeseedede, Karolína Plísková, som hun kunne møde i kvartfinalen, samt franske Kristina Mladenovic, der kunne blive modstanderen i ottendedelsfinalen.

- Jeg så de røg ud og vidste, de var i min halvdel, så det var super. Men jeg kigger aldrig frem i lodtrækningen, siger Wozniacki.

Hun skal i tredje runde lørdag møde esteren Anett Kontaveit.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Ost trækkes tilbage flere steder i...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx