18/07-17 11:03; Opdateret: 18/07-17 11:32

Løkke besøger Tour de France med MacronLøkke besøger Tour de France med Macron

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) følger onsdag Tour de France med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

København. Onsdag får rytterne i cykelløbet Tour de France besøg af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Og han får selskab af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i følgebilen.

Før de følger etapen, holder de frokostmøde.

- Det glæder mig, at præsident Macron og jeg får mulighed for at mødes igen så kort tid efter mit besøg i Paris i juni. Frankrig er en vigtig partner for Danmark i EU, og det er afgørende, at vi løbende er i tæt dialog, siger Løkke i en skriftlig kommentar.

Der er tradition for, at Frankrigs præsident besøger Tour de France. Etapeløbet er Frankrigs største og verdens tredjestørste sportsbegivenhed.

Lars Løkke Rasmussen er en stor cykelfan. Han har cyklet fra Midtfyn til Paris i Team Rynkebys løb for Børnecancerfonden, som støtter kræftsyge børn. Løkke kørte i 2016 med i løbsdirektør Michel Prudhommes følgebil.

Forinden havde erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) afleveret det danske bud på, at Tour de France begynder i Danmark i 2019, 2020 eller 2021.

Løkke finder det perfekt at møde Macron i Tour de France.

- Så jeg igen kan slå et slag for, at Danmark bliver vært for Tour-starten, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Danmark er en stor cykelnation, og det vil give genlyd i verden, hvis Tourfeltet krydser Storebæltsbroen, kører gennem Odense og forbi Jellingstenen.

I år afleverede Troels Lund Poulsen det danske bud til Tour de France ledelsen, da løbet gik i gang i den tyske storby Düsseldorf.

Onsdag møder Macron og Løkke rytterne på en klassisk Alpe-etape. Feltet kører fra La Mure til Serre Chevalier. Undervejs passerer de tre legendariske alpetoppe: Col de la Croix de Fer, Col du Telegraphe og Col Galibier.

Da den danske rytter Jakob Fuglsang måtte forlade årets Tour de France med brud på håndledet og albuen, sendte Løkke ham en hilsen via sociale medier.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Medarbejdere tvinges til Jylland...
bt.dk
Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx