17/11-17 14:48

To bliver slynget ud af bil på LollandTo bliver slynget ud af bil på Lolland

Fører mister kontrollen over sin bil, kører ind i træer og bliver sammen med passager slynget ud af bilen.

Søllested. En mand og en kvinde blev fredag middag kvæstet i en trafikulykke på Maribovej øst for Halsted på Lolland.

Manden er blevet indlagt på Odense Universitetshospital for at få behandlet nogle hovedskader.

- Vi kan ikke udelukke, at han er kommet alvorligt til skade, siger vagtchef Søren Østervig, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken skete, da manden med høj fart ville overhale en lastbil.

Under overhalingen mister han kontrollen over sin bil, der kører ind i nogle træer i en skov ved vejen.

Både den 39-årige fører og hans 30-årige kvindelige passager bliver slynget ud af bilen, der brød i brand.

Kvinden er kørt til sygehuset i Nykøbing Falster.

Der er tale om et par fra Rødby.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx