27/09-17 14:26; Opdateret: 27/09-17 14:58

Folk kan vende tilbage efter brud på gasledning på FynFolk kan vende tilbage efter brud på gasledning på Fyn

Der sev tidligere gas ud af en ledning, og beboere blev derfor evakueret i området omkring Stridsgyden.

Odense. Onsdag eftermiddag skete der et brud på en gasledning i forbindelse med gravearbejde i Stridsgyden i Allested-Vejle. Politiet evakuerede derfor nærområdet.

Kort efter klokken 14.30 er der lukket for gassen, og evakueringen er ophævet. Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

Det var klokken 13.23, at politiet fik anmeldelsen. En entreprenør kontaktede politiet og fortalte, at de var kommet til at grave i en gasledning.

Redningsberedskab og politi blev derfor kaldt ud til stedet, hvor det kunne konstateres, at der sev gas ud af ledningen.

Politiet evakuerede derfor alle i en radius af 200 til 300 meter fra stedet, oplyste vagtchef ved Fyns Politi Hans Jørgen Larsen tidligere.

- Faren er, hvis der kommer en ud og tænder en tændstik, eller der opstår en gnist, så kan der gå ild i gassen.

- Så kan vi ikke udelukke, at der sker for eksempelvis en eksplosion, men der kan også bare gå ild i det, så det brænder, sagde vagtchefen.

Han opfordrede alle til at holde sig mindst 200 meter væk fra området og følge politiets anvisninger.

Vagtchefen fortalte, at de ville forsøge at lukke for gassen på begge sidder af ledningen, hvor der var gået hul, for på den måde at stoppe udsivningen af gas.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx