22/04-18 17:01

Luxembourgsk mester tager fusen på favoritterne i LiègeLuxembourgsk mester tager fusen på favoritterne i Liège

Bob Jungels tog alle på sengen, da han søndag vandt cykelklassikeren Liège-Bastogne-Liège.

Liège. Bob Jungels vandt søndagens udgave af cykelklassikeren Liège-Bastogne-Liège, da han tog fusen på alle forhåndsfavoritterne i et taktisk låst løb.

Den 25-årige luxembourgske mester udnyttede til fulde, at ingen af forhåndsfavoritterne med 22 kilometer til mål fortsat havde gjort det mindste væsen af sig.

Først på dagens næstsidste stigning, Côte de la Roche-aux-Faucons, kom der lidt gang i løjerne, men de gik hurtigt i sig selv, og så slog Jungels kontra og kom væk.

På den næstsidste stigning med seks kilometer til mål forsøge Jelle Vanendert at nå op, men det mislykkedes, og på målstregen var Quick-Step-rytteren Jungels 37 sekunder foran nummer to, Michael Woods.

Rytterne i årets Liège-Bastogne-Liège kørte over 258 kilometer i de bakkede Ardenner, hvor det går op og ned hele vejen, og de skulle over 11 små og stejle kategoriserede stigninger undervejs.

På forhånd var de største danske forhåbninger knyttet til Astana-duoen Jakob Fuglsang og Michael Valgren.

Hverken Tour de France-kaptajnen eller Amstel Gold Race-vinderen kom dog til at spille med om sejren.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Ståle om sit hold: Ingen har dumpet
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx