Af Jeppe Pedersen - 06/12-17 11:57

Far tiltalt for at voldtage sin to-årige datter: 'Han er meget chokeret'Far tiltalt for at voldtage sin to-årige datter: 'Han er meget chokeret'

Onsdag skal der falde dom i sagen om den 39-årige fader, der er tiltalt for gennem halvandet år at have voldtaget sin i perioden to- til knapt fireårige datter i familiens bopæl i Mern på Sydsjælland.

storybild

En 39-årig mand skal mandag for retten. Han er bl.a. tiltalt for at have voldtaget sin datter. (Billede: Mads Claus Rasmussen)

Mandag og tirsdag var manden for retten i Nykøbing Falster, hvor faderens forsvarer, Finn Walther Petersen, holdt fast i, at hans klient var uskyldig.

»Det er voldsomme anklager, og min klient er meget chokeret. Han nægter sig skyldig i alle forhold,« lød det tirsdag fra Finn Walther Petersen ifølge sn.dk.

Den 39-årige mand sidder netop nu varetægtsfængslet i sagen. Udover faderen er moderen tiltalt for at have medvirket til voldtægt af eget barn. Ifølge sn.dk sad parret og trak på smilebåndet og himlede med øjnene under tirsdagens retssag. Hun nægter sig også skyldig.

Ifølge anklageskriftet har overgrebene stået på i halvandet år til datteren var knap fire år, og forbrydelserne er foregået i perioden fra 3. oktober 2014 til 6. februar 2016 i parrets hjem på det sydlige Sjælland.

I februar 2016 kom børnene i pleje hos en plejemor. Under retsmødet fortalte plejemoren om børnene, der var ilde tilredt.

»Da vi fik børnene i pleje, var de meget trykkede og bange. De kunne ikke tåle høje lyde, de var usikre, og de var ikke så soignerede, som jeg måske synes, at de burde være. Da de startede med psykologudredningen, begyndte der at komme mange af de ting frem, de havde oplevet,« fortalte børnenes plejemor under retsmødet ifølge sn.dk.

Faderen er tiltalt for voldtægt og andet seksuelt forhold med eget barn under 12 år, og moderen for medvirken hertil. Strafferammen er 12 års fængsel.

Tiltalen mod den 39-årige mand omfatter også vold og trusler. Bl.a. er en 7-8-årig dreng, som blev passet af manden, blevet grebet hårdt i armen og ført ud i et badekar med koldt vand. Drengen fik en lussing, da han beklagede sig.

Også den 33-årige kvinde og mor til datteren er blevet udsat for vold og trusler, efter hun var flyttet fra manden.

Endelig er den 39-årige tiltalt for overfald på en medfange i Nykøbing Falster arrest.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx