10/10-17 12:58

Vismænd foreslår loft over gebyrer for realkreditlånVismænd foreslår loft over gebyrer for realkreditlån

Vismændene mener, at der er brug for at styrke konkurrencen på markedet på lån til boligkøb.

København. Det er blevet dyrere at optage realkreditlån, hvis man vil købe bolig. Ikke fordi renterne er blevet højere, men derimod fordi bidragssatser og gebyrer er steget.

Derfor peger vismændene i Det Økonomiske Råd i deres efterårsrapport på, at der kan være brug for at styrke konkurrencen på området. Rapporten er udkommet tirsdag.

- En mulighed, der i givet fald kunne overvejes, kunne være at lægge et loft over alle gebyrer med videre bortset fra bidragssatsen.

- Det ville øge fokus på én central parameter, nemlig bidragssatsen, hedder det i rapporten.

Konkurrencerådet har da også i en nylig rapport konkluderet, at konkurrencen mellem realkreditselskaberne er begrænset.

Her bliver der også givet en række anbefalinger til, hvordan konkurrencen kan slippes fri.

Ulrik Nødgaard, der er direktør i pengeinstitutternes brancheforening, Finansdanmark, afviser dog forslaget.

- Vi mener, at det er grundlæggende forkert at regulere priser på et frit marked.

- Desuden savner vi begrundelser for, hvorfor det at fokusere på ét centralt element - som for eksempel bidragssatsen - nødvendigvis vil forbedre konkurrencen.

- Det er umiddelbart svært at finde belæg for det synspunkt i international forskning, siger han.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx