09/11-17 15:37

Doping koster Rusland yderligere to OL-medaljerDoping koster Rusland yderligere to OL-medaljer

De seneste dage er seks russiske langrendsløbere blevet dømt for doping i Sotji. Det har kostet fire medaljer.

Moskva. Rusland er blevet frataget yderligere to medaljer fra vinter-OL i Sotji for snart fire år siden.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har torsdag diskvalificeret fire russiske langrendsløbere på grund af doping.

Det mest prominente navn er Maxim Vylegzhanin, der vandt hele tre sølvmedaljer under vinterlegene i Sotji.

Vylegzhanin var i forvejen blevet frataget den ene af sine medaljer, efter at det i sidste uge kom frem, at Alexander Legkov fra det russiske stafethold i 4 x 10 kilometer havde dopet sig.

Ud over Vylegzhanin har IOC torsdag fældet dom over Alexei Petukhov, Yulia Ivanova og Evgenia Shapovalova for brug af doping - ingen af dem nåede medaljepodiet.

I alt er seks russiske langrendsløbere nu dømt for doping med tilbagevirkende kraft, efter at IOC har genåbnet dopingprøver fra Sotji og testet dem med nutidens forbedrede metoder.

Foreløbig er Rusland blevet frataget fire OL-medaljer fra Sotji, men der kan være flere dopingafgørelser på vej.

Samtlige seks dopingsnydere er blevet udelukket fra fremtidige vinter-OL.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx